Elevmedbestemmelse med UgeskemaRevolutionen

Ny organisering af skoledagen | Få en hverdag med overskud

Nyheder

Ny orga­ni­se­ring af sko­le­da­gen giver dig mulig­hed for en hver­dag med over­skud til alle – både ele­ver­ne og dig selv. Få det hur­ti­ge over­blik, så du nemt kan gøre drøm til vir­ke­lig­hed med Uge­ske­ma­Re­vo­lu­tio­nen i din nye sko­le­hver­dag.

Elevmedbestemmelse med UgeskemaRevolutionen

Vil du også sik­re, at alle dine ele­ver bli­ver selv­stæn­di­ge, vide­be­gær­li­ge og dyg­ti­ge? Og vil du sam­ti­dig imø­de­kom­me alle sam­fun­dets krav til under­vis­nings­dif­fe­ren­ti­e­ring og inklu­sion og ople­ve til­freds­hed hele vej­en rundt hos for­æl­dre, ele­ver og hos dig selv? Så er det Uge­ske­ma­et, du skal orga­ni­se­re din under­vis­ning ud fra.

Du kan bru­ge Uge­ske­ma­Re­vo­lu­tio­nen lige fra sko­lestart og gen­nem hele sko­le­for­lø­bet – ja, selv hvis du under­vi­ser på efter­sko­le, 10. klas­se­cen­ter, erhvervs­sko­le, gym­na­si­et, sprog­cen­ter, spe­ci­alsko­le… Også her er der man­ge posi­ti­ve til­ba­ge­mel­din­ger fra lære­re, som alle­re­de er i gang.

Få tiden til at række

De fle­ste af os vil rig­tig ger­ne leve op til for­vent­nin­ger­ne om under­vis­nings­dif­fe­ren­ti­e­ring og inklu­sion – men man­ge ople­ver, at der er langt fra teo­ri til prak­sis. Og i en pres­set hver­dag kan det være svært at få tiden til at ræk­ke. Nogen kun­ne tro, at et dif­fe­ren­ti­e­ret Uge­ske­ma er en kæm­pe opga­ve, der er meget tids­kræ­ven­de, men jeg vil sige, at det for­hol­der sig lige mod­sat.

“Jeg gik fra træt med træt på til over­skud på 3 uger”
Lou­i­se, lærer

I ste­det for at for­be­re­de under­vis­nin­gen fra dag til dag, plan­læg­ger du i ste­det for en uge ad gan­gen. I prak­sis plan­læg­ger du fak­tisk for 4–6 uger ad gan­gen – så er det nem­lig meget nem­me­re at tæn­ke i pro­g­res­sion. Og det mest fan­ta­sti­ske er, at det ikke kræ­ver ekstra for­be­re­del­ses­tid – du vil meget hur­tigt erfa­re, at du spa­rer tid.

Selv­om der er tale om en revo­lu­tion, behø­ver du ikke ændre alt fra den ene dag til den anden. Du kan ind­fø­re Uge­ske­ma­Re­vo­lu­tio­nen i små bid­der, og du vil ople­ve en let­tel­se for hvert skridt, du tager.

Undervisningsdifferentiering og inklusion i PRAKSIS

”Man behø­ver ikke engang tæn­ke over buzz-orde­ne ’dif­fe­ren­ti­e­ring’ og ’inklu­sion’, for­di det er så inte­gre­ret i hin­an­den, og det er så sam­men­s­mel­tet, at det er noget, der natur­ligt sker i under­vis­nin­gen med Uge­ske­ma­Re­vo­lu­tio­nen.”
Nico­laj, pæda­gog

I medi­er­ne bli­ver der talt meget om under­vis­nings­dif­fe­ren­ti­e­ring og inklu­sion. Det frem­går igen og igen, at det umu­ligt lader sig gøre i fol­ke­sko­len, og at det går ud over alle de andre ele­ver, når børn med sær­li­ge behov skal inklu­de­res. Men inklu­sion behø­ver ikke at være en Undervisningsdifferentiering uto­pi – med Uge­ske­ma­Re­vo­lu­tio­nen kan det lade sig gøre i prak­sis.

Fak­tisk er det en enorm gevinst for en klas­se at have ele­ver med sær­li­ge behov inklu­de­ret – alt­så når inklu­sion lyk­kes. Det bety­der nem­lig, at børn og unge men­ne­sker får en helt unik for­stå­el­se for, at vi alle er for­skel­li­ge og har for­skel­li­ge behov. Ele­ver­ne lærer at tage hen­syn til hin­an­den.

Under­vis­nin­gen bli­ver til­ret­telagt, så den imø­de­kom­mer alle ele­vers behov. Det kan nemt lade sig gøre at til­pas­se Uge­ske­ma­et til hver enkelt elev – alt­så under­vis­nings­dif­fe­ren­ti­e­ring.

Se video­en “Under­vis­nings­dif­fe­ren­ti­e­ring og inklu­sion — helt natur­ligt”

Ugeskema kort fortalt

tillid til eleverne

Uge­ske­ma­et går kort for­talt ud på, at alle de opga­ver ele­ver­ne skal lave i løbet af ugen, står i et afkryds­nings­ske­ma. Du kan ret hur­tigt bru­ge ske­ma­et til at dif­fe­ren­ti­e­re under­vis­nin­gen, så du tager hen­syn til dine ele­vers for­skel­li­ge behov. Det bety­der, at der bli­ver for­skel på, hvil­ke opga­ver ele­ver­ne skal løse. Selv­om den fag­li­ge spred­ning er stor, kan det lade sig gøre at imø­de­kom­me både dem med fag­li­ge udfor­drin­ger og de dyg­tig­ste ele­ver. Alle bli­ver udfor­dret på deres niveau.

Når klas­sen arbej­der med Uge­ske­ma, væl­ger ele­ver­ne selv, i hvil­ken ræk­ke­føl­ge de løser opga­ver­ne i løbet af ugen. De væl­ger også selv, hvor de arbej­der, og hvem de arbej­der sam­men med. Det er alt­så ikke et spørgs­mål, om de løser opga­ver­ne – ude­luk­ken­de et spørgs­mål om i hvil­ken ræk­ke­føl­ge. At ele­ver­ne må væl­ge selv, giver dem en enorm følel­se af fri­hed.

Video fra Spar­kær og Møn­sted Sko­le af skole­le­der Jens Johan­sen. Her kan du se, hvor­dan under­vis­nin­gen ser ud, og hvad ele­ver og lære­re mener om at arbej­de med Uge­ske­ma

Varieret skoledag

Du kan nemt ska­be en vari­e­ret sko­le­dag, når du til­ret­te­læg­ger en stor del af ele­ver­nes under­vis­ning med Uge­ske­ma­Re­vo­lu­tio­nen. Du ska­ber vari­a­tio­nen inden for Uge­ske­ma­ets ram­mer.  Ele­ver­ne kan veks­le mel­lem opga­ver fra for­skel­li­ge fag og mel­lem opga­ver med for­skel­lig grad af fysisk akti­vi­tet.

En stor for­del ved Uge­ske­ma­et er, at du kan bru­ge det under­vis­nings­ma­te­ri­a­le, du ple­jer. Ud over de bog­li­ge akti­vi­te­ter kan Uge­ske­ma­et inde­hol­de opga­ver, der til­go­de­ser for­skel­li­ge lærings­sti­le, kre­a­ti­ve opga­ver, bevæ­gel­se, dis­kus­sion, reflek­sion og så vide­re. Alt, hvor ele­ver­ne kan arbej­de ale­ne, sam­men med en mak­ker eller i en lil­le grup­pe.

Du kan bru­ge det under­vis­nings­ma­te­ri­a­le, du ple­jer.

En lang sko­le­dag med man­ge skift kan ofte være en stor udfor­dring for børn med sær­li­ge behov, men når klas­sen arbej­der med Uge­ske­ma, kan ele­ver­ne for­dy­be sig i opga­ver­ne og selv skif­te til en anden opga­ve­ty­pe, når de er klar til det. Du kan alt­så på sam­me tids­punkt til­go­de­se både vari­a­tion og fag­lig for­dy­bel­se.

Læs mere om vari­e­ret sko­le­dag

Bevægelse i undervisningen

Bevægelse i undervisningen Ele­ver­ne ople­ver den fri­hed, at de kan bevæ­ge sig rundt i Uge­ske­ma-timer­ne, hvis de viser det hen­syn ikke at for­styr­re kam­me­ra­ter­ne. De skal lære at hvi­ske og liste.

Har ele­ver­ne brug for en pau­se til hjer­nen i løbet af dagen, er det i orden at de går ud og bevæ­ger sig. Det er nem­lig også en del af Uge­ske­ma­et. Mulig­he­den for en pau­se, når den enkel­te elev har brug for det, bety­der, at du vil ople­ve, at ele­ver­ne arbej­der langt mere foku­se­ret og kon­cen­tre­ret.

Læs mere om bevæ­gel­se i under­vis­nin­gen

Kammerathjælp og klodser

Et vig­tigt ele­ment er kam­me­rat­hjælp før vok­sen­hjælp, så ele­ver­ne skal spør­ge hin­an­den, inden de ind­dra­ger dig. På den måde får du kana­li­se­ret dine lærerre­s­sour­cer hen, hvor der for alvor er brug for dem.

Klodser og kammerathjælp giver ro i undervisningen

Hvis de ikke selv kan løse udfor­drin­gen, sæt­ter ele­ven sin nav­ne­klods op på tav­le­kan­ten. Det bety­der, at han har brug for din hjælp.

Mens han ven­ter, laver han en af de andre opga­ver på Uge­ske­ma­et. På den måde bli­ver ven­te­ti­den kon­ver­te­ret til arbejds­tid og læring.

Du kan så tage ele­ver­nes klod­ser i ræk­ke­føl­ge og i ro og mag hjæl­pe den enkel­te elev vide­re. Det er en natur­lig del af hver­da­gen, at ele­ver­ne tager imod og yder hjælp, og jeg har bestemt ikke ople­vet, at det er et pro­blem, at de befin­der sig over et stort fag­ligt spek­trum – tvær­ti­mod.

Alle ved hele tiden, hvad de skal, og hvad der for­ven­tes af dem. Det giver ro. Sam­ti­dig styr­ker det de soci­a­le rela­tio­ner i klas­sen – her hjæl­per vi hin­an­den. I for­hold til ele­ver­nes læring giver det for­stå­el­se på et høje­re niveau, når en elev er i stand til at for­kla­re en opga­ve til en kam­me­rat.

Ingen lektier

Der er ingen lek­tier, men ele­ver­ne må ger­ne tage opga­ver fra Uge­ske­ma­et med hjem. Du vil måske tæn­ke, hvor­dan du kan sik­re, at ele­ver­ne lærer det, de skal, når der ikke læn­ge­re er lek­tier. Fak­tisk viser det sig, at ele­ver­ne laver langt mere, end du vil­le have drømt om at give dem for af lek­tier – bare for­di de har lyst. Det gæl­der også i 7. klas­se, hvor det nor­malt er aller­svæ­rest at få ele­ver­ne til at arbej­de.

Alle ele­ver har indi­vi­du­elt mate­ri­a­le, som de må lave lige så meget i, som de over­ho­ve­det har lyst til. Skul­le det vise sig, at en elev ikke arbej­der til­stræk­ke­ligt på fri­vil­lig basis, laver du afta­ler med den enkel­te elev.

Selv­om ele­ver­ne ikke har lek­tier for, er der en for­vent­ning om, at alle læser 20 minut­ter hver dag.

Godt læringsmiljø — rart arbejdsmiljø

Når klas­se­lo­ka­let er et rart sted at være, er det nem­me­re at lære. Du kan se et før- og efter-bil­le­de, så du kan se effek­ten af at ind­ret­te ander­le­des – og her har vi end­da beva­ret alle møb­ler­ne i loka­let…

Før                                           Efter Indretning af klasseværelse - før og efter

Du ind­ret­ter klas­se­lo­ka­let ander­le­des, så der bli­ver rart og hjem­ligt med sofa­er, sæk­ke­pu­der og mas­ser af plan­ter. Du beva­rer selv­føl­ge­lig nog­le af de tra­di­tio­nel­le sko­le­møb­ler, men ved at stil­le dem ander­le­des får du skabt plads. Ele­ver­ne får et godt lærings­mil­jø – og du får et rart arbejds­mil­jø.

Når klas­sen arbej­der med Uge­ske­ma sæt­ter ele­ver­ne sig, hvor det giver mening i for­hold til det, de laver.

I mine klas­ser går jeg skrid­tet vide­re. For at få plads til sofa­er, madras­ser og sæk­ke­sto­le fjer­ner jeg en tred­je­del af de tra­di­tio­nel­le sko­le­møb­ler.

Læs mere om indret­ning

Ugentlig intro

En gang om ugen for­kla­rer du klas­sen det nye de skal lære og for­tæl­ler dem om opga­ver­ne på det nye Uge­ske­ma. Mens du gen­nem­går noget fæl­les for klas­sen, sid­der ele­ver­ne for­an tav­len, så alle kan se, og du nemt kan beva­re roen.

Det tager højst en halv time med fæl­les tavle­un­der­vis­ning. Resten af ugen arbej­der ele­ver­ne. Når det kan lade sig gøre, skyl­des det, at du kun for­kla­rer det nye, de skal lære.

Udskolingen

Redskaber til udskoling I udsko­lin­gen er opga­ver­ne mere kom­plek­se end tid­li­ge­re i sko­le­for­lø­bet, og du tæn­ker måske, hvor­dan det kan lyk­kes at for­mid­le den sto­re mæn­ge af fag­ligt stof, når klas­sen arbej­der med Uge­ske­ma. Sam­ti­dig er der fle­re fag – og nog­le af fage­ne er kun repræ­sen­te­ret med få ugent­li­ge timer. Det løser du ved at udvi­de Uge­ske­ma­et til at gæl­de for to, tre eller fire uger. Det giver dig mulig­hed for også at byg­ge pro­jek­ter og mere kom­plek­se opga­ve­ty­per ind i Uge­ske­ma­et.

”I 10. klas­se kom­mer alle ele­ver­ne med meget for­skel­li­ge for­ud­sæt­nin­ger, og de skal vide­re i man­ge for­skel­li­ge ret­nin­ger. I løbet af det ene år skal de bli­ve klar til en ung­doms­ud­dan­nel­se, og her giver det ”total mening” at bru­ge Uge­ske­ma­Re­vo­lu­tio­nen.”
Hel­le, lærer i 10. klas­se­cen­ter

Læs mere om Uge­ske­ma i udsko­lin­gen

Læringsmål

Når klas­sen arbej­der med Uge­ske­ma, får du fri­gjort din tid til at være i dia­log med hver af dine ele­ver. Du føl­ger ele­ver­nes lærings­pro­ces og gui­der dem under­vejs, mens de arbej­der. Den tæt­te kon­takt giver dig stor ind­sigt i den enkel­te elevs arbejds­må­der og fag­li­ge niveau. Den viden bru­ger du, når du udar­bej­der Uge­ske­ma­et, hvor du dif­fe­ren­ti­e­rer, så hver enkelt elev bli­ver opti­malt udfor­dret. Det bety­der, at alle ele­ver hele tiden arbej­der med rele­van­te lærings­mål.

Se video­en “Over­blik giver kva­li­fi­ce­re­de karak­te­rer”

Elevaftaler og læringsmål Under­vis­nings­dif­fe­ren­ti­e­ring – og inklu­sion – hand­ler dybest set om at se, møde og udfor­dre den enkel­te elev, der hvor han er i sin fag­li­ge, per­son­li­ge og soci­a­le udvik­ling. Der­for kan du også med for­del ind­dra­ge ele­ver­nes indi­vi­du­el­le mål. Det giver dig en yder­li­ge­re dif­fe­ren­ti­e­rings­mu­lig­hed.

Inden sko­le/hjem-sam­ta­ler­ne opstil­ler du indi­vi­du­el­le mål, hand­le­pla­ner og suc­ceskri­te­ri­er sam­men med hver elev. Ele­vaf­ta­len er udgangs­punkt for sko­le/hjem-sam­ta­len, og er et vig­tigt arbejds­red­skab. Hver uge skri­ver ele­ver­ne log­bog, hvor de tager udgangs­punkt i de indi­vi­du­el­le lærings­mål i deres ele­vaf­ta­le. Det er en fast opga­ve på Uge­ske­ma­et. På den måde lærer ele­ver­ne at reflek­te­re over deres egen læring, og det er fak­tisk det, vi ved, har den stør­ste lærings­ef­fekt.

Læs mere om målsty­ret under­vis­ning

Fagligt niveau i top

Når du får udfor­dret alle ele­ver og udnyt­ter deres ful­de poten­ti­a­le, får du løf­tet over­lig­ge­ren høje­re op, og du får auto­ma­tisk truk­ket nog­le af de næste ele­ver med. Sam­ti­dig får du tid til at få bun­den bed­re med. Det bety­der, at klas­sens sam­le­de fag­li­ge niveau lig­ger væsent­ligt høje­re.

Se video­en “Det fag­li­ge niveau er ste­get mar­kant”

Under­vejs i sko­le­for­lø­bet går bør­ne­ne fra at være ele­ver til at bli­ve stu­de­ren­de, der gør det rig­ti­ge af egen drift. Deres udvik­ling er helt i top – både fag­ligt, per­son­ligt og soci­alt.

Fra drøm til virkelighed

Jeg ved godt, at det lyder rosen­rødt og næsten som en uop­nå­e­lig ønskedrøm, når jeg for­tæl­ler, at det fak­tisk kan lade sig gøre med både under­vis­nings­dif­fe­ren­ti­e­ring, inklu­sion, klas­se­le­del­se og over­skud i din sko­le­hver­dag.

Skal det for­bli­ve en drøm, eller skal jeg hjæl­pe dig med, at det bli­ver din hver­dag? Kom på kur­sus

Få en plus en til at blive tre

Meget kan lade sig gøre, når du arbej­der med Uge­ske­ma i dine timer. Når tea­met omkring klas­sen går med, ska­ber det fle­re mulig­he­der. End­nu fle­re døre åbner sig, når hele årgan­gen, afde­lin­gen og sko­len går sam­me vej. Få kur­sus på sko­len

Kun­ne du også tæn­ke dig at star­te næste sko­le­år med at være på for­kant og gå sko­le­å­ret i møde med over­skud? Få e‑bogen ”På for­kant”

Klar til næste skoleår

Vil du i gang med det sam­me, så læs artik­len med 4 små simp­le skridt – så er du i gang

Du kan læse mere i bogen

Kom med på kur­sus og få alle red­ska­ber­ne