Det er muligt at skabe en meget lettere overgang fra børnehave til skole, når klassen arbejder med UgeskemaRevolutionen.
I børnehaven er alle børn i gang med mange forskellige aktiviteter på samme tidspunkt, og børnene har lært at vælge, hvad de nu har lyst til at lave.
Når klassen arbejder med Ugeskema, er den del bragt med ind i skolen. Det betyder, at skolehverdagen i langt højere grad ligner det, barnet allerede kender.
Når skolestarten er svær
Skolestarten kan være svær for nogle elever. Når børn kravler på væggene og hænger i gardinerne, skyldes det ofte, at barnet har svært ved at håndtere kravsituationer.
Med Ugeskemaet er der indbygget et element af frivillighed. Det gør, at følelsen af pres bliver løftet fra elevens skuldre og erstattet af lyst til alle de mange ting, han må. Han har selv indflydelse.
En lettere skolestart
Du kan begynde at arbejde med UgeskemaRevolutionen når som helst i skoleforløbet. Og du kan sagtens begynde fra dag ét i din nye 0. klasse. Gør du det, får du og eleverne en meget lettere skolestart.
Få det hurtige overblik over UgeskemaRevolutionen
Allerede fra første dag med Ugeskema oplever Nadia, der er børnehaveklasseleder, at eleverne arbejder mere målrettet og laver langt mere end hidtil.
Ro og trivsel
“Der var ro, og alle vidste, hvad de skulle,” fortæller Nadia. Eleverne gik bare i gang med at arbejde. Og ud over at du får ro i klassen, får du også elever, der meget tidligt lærer at tage ansvar.
“Jeg var målløs! Ingen ventetid – ingen tidsspild”
”Glæden i børnenes øjne hver gang jeg siger Ugeskema, den højere arbejdsmoral, de mange succesoplevelser, den nyfundne selvindsigt hos børnene samt tidsaspektet er så tilfredsstillende, at jeg varmt kan anbefale denne arbejdsmetode for alle,” skriver Nadia i en artikel i bladet Skolestart.
Du kan se et af Nadias Ugeskemaer fra børnehaveklassen og læse den flotte artikel fra Skolestart — Ugeskema i børnehaveklassen.
Er du forælder og vil vide mere om UgeskemaRevolutionen, kan du få det hurtige overblik…