rigid målstyring i folkeskolen

Sådan får du mål med mening (selvom du er træt af rigid målstyring)

Målstyret undervisning

rigid målstyring

Når jeg arbej­der med ele­ver­nes indi­vi­du­el­le mål, er det utro­ligt vig­tigt for mig hele tiden at have for­må­let for øje – at der fak­tisk er en mening med det, vi laver.

Måske er du træt af rigid målsty­ring og er bekym­ret for, hvor­dan ele­ver­nes indi­vi­du­el­le mål kan tæn­kes ind i en menings­fuld sam­men­hæng.

At vi tæn­ker formål – og ikke blot mål

Træt af rigid målsty­ring

Fol­ke­sko­lere­for­men bli­ver indi­mel­lem skældt ud for at være rigid, snæ­ver­sy­net lærings­målsty­ring. Når jeg læser, hvad der står i reform­tek­sten, tæn­ker jeg, at pro­ble­met lig­ger et andet sted. På nog­le sko­ler og i nog­le kom­mu­ner har de valgt at for­val­te sko­lere­for­men på en sådan måde, at det fører til en fuld­stæn­dig rigid målsty­rings­tænk­ning, som efter min bed­ste over­be­vis­ning på ingen måde giver mening i for­hold til børns læring.

Nye forenklede fælles mål – intet nyt under solen

Der er ikke noget nyt i, at vi arbej­der med fæl­les mål i fol­ke­sko­len. Som lærer er det mit ansvar, at min under­vis­ning lever op til de nye for­enk­le­de fæl­les mål (som måske ikke altid er så enk­le end­da).

I min optik giver det ikke mening at se på løs­rev­ne del­e­le­men­ter, hvor hver lek­tion star­ter med, at jeg lister måle­ne op og eva­lu­e­rer i slut­nin­gen af timen, om ele­ver­ne nu har lært det. Sådan fore­går læring ikke.

Der er en grund til, at der er nog­le kom­pe­ten­ce­om­rå­der for alle fag i fol­ke­sko­len. Det er de hoved­om­rå­der, vi cirk­ler om igen og igen og bely­ser fra man­ge for­skel­li­ge vink­ler.

Som lærer har jeg fokus på, hvad for­må­let er, og når jeg laver min års­plan tager den udgangs­punkt i de fæl­les mål – hvad er det, ele­ver­ne skal lære. Ud fra det vur­de­rer jeg løben­de, hvil­ke opga­ver ele­ver­ne skal løse for at lære det, som er målet – og det er jo net­op det, vi er uddan­ne­de til at kun­ne som lære­re.

Jeg har været glad for, at det er ble­vet præ­ci­se­ret med de nye fæl­les mål, at vi taler om lærings­mål – alt­så zonen for nær­me­ste udvik­ling.

Uge­ske­ma­Re­vo­lu­tio­nen er super i for­hold til at give børn mulig­hed for at arbej­de i zonen for nær­me­ste udvik­ling
Kur­sus­del­ta­ger

Når jeg plan­læg­ger min under­vis­ning, til­pas­ser jeg Uge­ske­ma­et, så hver enkelt elev bli­ver opti­malt udfor­dret. Du kan med andre ord dif­fe­ren­ti­e­re din under­vis­ning, når du arbej­der med Uge­ske­ma. Det bety­der, at alle dine ele­ver kan arbej­de med rele­van­te lærings­mål.

overblik over elever

Syn­lig læring

Jeg synes, at det er utro­ligt posi­tivt, at vi har fået mere fokus på ele­ver­nes læring frem­for under­vis­ning, og vi skal selv­føl­ge­lig bru­ge den til­gæn­ge­li­ge viden om, hvad der har høj lærings­ef­fekt, og hvad der giver knapt så megen læring.

For mig hand­ler syn­lig læring om, at gøre målet syn­ligt og nær­væ­ren­de for den enkel­te elev – det er ikke et spørgs­mål om, at målet skal stå med 2 meter høje bog­sta­ver på væg­gen i klas­sen.

Syn­lig læring hand­ler ikke om, at målet skal stå med 2 meter høje bog­sta­ver på væg­gen

Den megen snak om syn­lig læring, fører indi­mel­lem til spørgs­mål om, hvor målet står på Uge­ske­ma­et – at det skal frem­gå af hver opga­ve. Så enkelt kan man ikke opstil­le det. Når klas­sen arbej­der med Uge­ske­ma, har du selv­føl­ge­lig et mål med hver enkelt opga­ve på ske­ma­et – der er noget ele­ver­ne skal lære. Det skal du selv­føl­ge­lig ikke hol­de skjult for ele­ver­ne. Jeg ita­le­sæt­ter det, når jeg intro­du­ce­rer klas­sen for det nye, de skal lære, så ele­ver­ne ved, hvad målet er, og hvad de skal bru­ge det til.

Jeg må gøre målet syn­ligt og nær­væ­ren­de for den enkel­te elev

Når jeg alli­ge­vel ikke skri­ver målet på Uge­ske­ma­et, så hand­ler det om, at selv­om opga­ven er den sam­me for man­ge af ele­ver­ne, er målet ikke nød­ven­dig­vis det sam­me.

Ind­drag ele­ver­ne i pro­ces­sen omkring deres læring synlig læring og rigid målstyring

Det er vig­tigt for mig at have ele­ver­ne med i pro­ces­sen omkring deres læring, så de kan se en mening og få lov at lære det, der giver mening – både fag­ligt, per­son­ligt og soci­alt. Børn vil ger­ne lære, og de sti­ler højt. Min vig­tig­ste opga­ve er at hjæl­pe ele­ven med at ned­bry­de målet, så det bli­ver til over­sku­e­li­ge del­mål. Sam­men med bar­net læg­ger du nog­le træ­de­sten ud – en vej han kan føl­ge, som fører mod målet. På den måde ved ele­ven, hvad han skal star­te med at gøre, og hvad det næste er…

Jeg synes det har været SÅ dej­ligt! Det bur­de man gøre altid, hele tide, for det hjæl­per mig med at for­stå menin­gen, og måle­ne er gode til at hjæl­pe mig med at kom­me i gang, for jeg ved altid hvor jeg skal hen. 
Elev 7. kl. (Fra Sarah Tarp Nis­sens bachel­or­o­p­ga­ve)

Når jeg har mod til at spør­ge bar­net: ”Hvad vil du egent­lig ger­ne lære?” er min erfa­ring, at jeg får nog­le meget kom­pe­ten­te svar. Jeg ople­ver også, at børn er utro­ligt gode til at byde ind med ide­er og stra­te­gi­er til at lære det, de ønsker – når jeg for­mår at stil­le de rig­ti­ge spørgs­mål.

Mens klas­sen arbej­der med Uge­ske­ma, får du fri­gjort din tid i under­vis­nin­gen til at være i pro­ces­sen sam­men med ele­ver­ne – være i dia­log og give løben­de feed­ba­ck.

Jeg har fået over­skud og tid til sam­ta­ler og lærings­mål
Kur­sus­del­ta­ger

Hver uge har jeg en opga­ve i Uge­ske­ma­et, hvor ele­ver­ne skri­ver log­bog. Her reflek­te­rer de over deres egen læring, og det er fak­tisk noget af det som, vi ved, har den aller­høj­ste lærings­ef­fekt.

Jeg får styr på mine tan­ker
Elev 2. klas­se

Få redskaberne

Du får red­ska­ber­ne til at ska­be mål med mening:

  • Kur­set Skab over­skud i hver­da­gen med Uge­ske­ma­Re­vo­lu­tio­nen giver dig de red­ska­ber, du har brug for, til at orga­ni­se­re din under­vis­ning med udgangs­punkt i menings­ful­de lærings­mål for den enkel­te – under­vis­nings­dif­fe­ren­ti­e­ring, inklu­sion og klas­se­le­del­se i PRAKSIS.
  • Kur­set Få ele­ver­nes mål akti­ve i hver­da­gen giver dig red­ska­ber til at ind­dra­ge ele­ven i pro­ces­sen med at opstil­le indi­vi­du­el­le mål og hand­le­pla­ner, så ele­ven kan se en mening og få lov at lære det, der giver mening – både fag­ligt, per­son­ligt og soci­alt.

Læs også

Læs også artik­len ”Målsty­ret under­vis­ning”  fra juni 2016. Her fin­der du blandt andet mere viden om det afta­leark, jeg bru­ger, når jeg opstil­ler indi­vi­du­el­le mål sam­men med ele­ver­ne.