Når jeg arbejder med elevernes individuelle mål, er det utroligt vigtigt for mig hele tiden at have formålet for øje – at der faktisk er en mening med det, vi laver.
Måske er du træt af rigid målstyring og er bekymret for, hvordan elevernes individuelle mål kan tænkes ind i en meningsfuld sammenhæng.
At vi tænker formål – og ikke blot mål
Træt af rigid målstyring
Folkeskolereformen bliver indimellem skældt ud for at være rigid, snæversynet læringsmålstyring. Når jeg læser, hvad der står i reformteksten, tænker jeg, at problemet ligger et andet sted. På nogle skoler og i nogle kommuner har de valgt at forvalte skolereformen på en sådan måde, at det fører til en fuldstændig rigid målstyringstænkning, som efter min bedste overbevisning på ingen måde giver mening i forhold til børns læring.
Nye forenklede fælles mål – intet nyt under solen
Der er ikke noget nyt i, at vi arbejder med fælles mål i folkeskolen. Som lærer er det mit ansvar, at min undervisning lever op til de nye forenklede fælles mål (som måske ikke altid er så enkle endda).
I min optik giver det ikke mening at se på løsrevne delelementer, hvor hver lektion starter med, at jeg lister målene op og evaluerer i slutningen af timen, om eleverne nu har lært det. Sådan foregår læring ikke.
Der er en grund til, at der er nogle kompetenceområder for alle fag i folkeskolen. Det er de hovedområder, vi cirkler om igen og igen og belyser fra mange forskellige vinkler.
Som lærer har jeg fokus på, hvad formålet er, og når jeg laver min årsplan tager den udgangspunkt i de fælles mål – hvad er det, eleverne skal lære. Ud fra det vurderer jeg løbende, hvilke opgaver eleverne skal løse for at lære det, som er målet – og det er jo netop det, vi er uddannede til at kunne som lærere.
Jeg har været glad for, at det er blevet præciseret med de nye fælles mål, at vi taler om læringsmål – altså zonen for nærmeste udvikling.
UgeskemaRevolutionen er super i forhold til at give børn mulighed for at arbejde i zonen for nærmeste udvikling
Kursusdeltager
Når jeg planlægger min undervisning, tilpasser jeg Ugeskemaet, så hver enkelt elev bliver optimalt udfordret. Du kan med andre ord differentiere din undervisning, når du arbejder med Ugeskema. Det betyder, at alle dine elever kan arbejde med relevante læringsmål.
Synlig læring
Jeg synes, at det er utroligt positivt, at vi har fået mere fokus på elevernes læring fremfor undervisning, og vi skal selvfølgelig bruge den tilgængelige viden om, hvad der har høj læringseffekt, og hvad der giver knapt så megen læring.
For mig handler synlig læring om, at gøre målet synligt og nærværende for den enkelte elev – det er ikke et spørgsmål om, at målet skal stå med 2 meter høje bogstaver på væggen i klassen.
Synlig læring handler ikke om, at målet skal stå med 2 meter høje bogstaver på væggen
Den megen snak om synlig læring, fører indimellem til spørgsmål om, hvor målet står på Ugeskemaet – at det skal fremgå af hver opgave. Så enkelt kan man ikke opstille det. Når klassen arbejder med Ugeskema, har du selvfølgelig et mål med hver enkelt opgave på skemaet – der er noget eleverne skal lære. Det skal du selvfølgelig ikke holde skjult for eleverne. Jeg italesætter det, når jeg introducerer klassen for det nye, de skal lære, så eleverne ved, hvad målet er, og hvad de skal bruge det til.
Jeg må gøre målet synligt og nærværende for den enkelte elev
Når jeg alligevel ikke skriver målet på Ugeskemaet, så handler det om, at selvom opgaven er den samme for mange af eleverne, er målet ikke nødvendigvis det samme.
Inddrag eleverne i processen omkring deres læring
Det er vigtigt for mig at have eleverne med i processen omkring deres læring, så de kan se en mening og få lov at lære det, der giver mening – både fagligt, personligt og socialt. Børn vil gerne lære, og de stiler højt. Min vigtigste opgave er at hjælpe eleven med at nedbryde målet, så det bliver til overskuelige delmål. Sammen med barnet lægger du nogle trædesten ud – en vej han kan følge, som fører mod målet. På den måde ved eleven, hvad han skal starte med at gøre, og hvad det næste er…
Jeg synes det har været SÅ dejligt! Det burde man gøre altid, hele tide, for det hjælper mig med at forstå meningen, og målene er gode til at hjælpe mig med at komme i gang, for jeg ved altid hvor jeg skal hen.
Elev 7. kl. (Fra Sarah Tarp Nissens bacheloropgave)
Når jeg har mod til at spørge barnet: ”Hvad vil du egentlig gerne lære?” er min erfaring, at jeg får nogle meget kompetente svar. Jeg oplever også, at børn er utroligt gode til at byde ind med ideer og strategier til at lære det, de ønsker – når jeg formår at stille de rigtige spørgsmål.
Mens klassen arbejder med Ugeskema, får du frigjort din tid i undervisningen til at være i processen sammen med eleverne – være i dialog og give løbende feedback.
Jeg har fået overskud og tid til samtaler og læringsmål
Kursusdeltager
Hver uge har jeg en opgave i Ugeskemaet, hvor eleverne skriver logbog. Her reflekterer de over deres egen læring, og det er faktisk noget af det som, vi ved, har den allerhøjste læringseffekt.
Jeg får styr på mine tanker
Elev 2. klasse
Få redskaberne
Du får redskaberne til at skabe mål med mening:
- Kurset Skab overskud i hverdagen med UgeskemaRevolutionen giver dig de redskaber, du har brug for, til at organisere din undervisning med udgangspunkt i meningsfulde læringsmål for den enkelte – undervisningsdifferentiering, inklusion og klasseledelse i PRAKSIS.
- Kurset Få elevernes mål aktive i hverdagen giver dig redskaber til at inddrage eleven i processen med at opstille individuelle mål og handleplaner, så eleven kan se en mening og få lov at lære det, der giver mening – både fagligt, personligt og socialt.
Læs også
Læs også artiklen ”Målstyret undervisning” fra juni 2016. Her finder du blandt andet mere viden om det aftaleark, jeg bruger, når jeg opstiller individuelle mål sammen med eleverne.