Højt begavede elever skal udfordres – som samfund har vi simpelthen ikke råd til at tabe deres talent. Når klimakrisen og andre samfundskritiske udfordringer skal løses, skal alle evner og ressourcer i spil.
Specialundervisning er ikke løsningen. I min optik er det noget helt andet, der skal til. Svaret er undervisningsdifferentiering! Det er ikke kun i to timer om ugen, at elevens behov skal tilgodeses. Det skal gennemsyre alle timerne i skolen. Det kræver en ny måde at organisere undervisningen på.
Min erfaring er, at når det lykkes at udfordre elever, der er højt begavede, motiverer det andre elever til at stå på tæer, og der bliver skabt en kultur i klassen, hvor det er fedt at være dygtig og sejt at gøre sig umage. Resultatet er, at det løfter klassens samlede faglige niveau og bevarer de dygtigstes motivation og lærelyst, så ingens talent går til spilde.
For mere end 20 år siden stod jeg for første gang med en højt begavet elev i klassen. Det var tydeligt – også uden en test. Ingen kunne pege på, hvordan det i praksis kunne lade sig gøre at tage hånd om både den højt begavede elev og alle de øvrige elevers behov, når spændet i klassen var så stort. Derfor var det nødvendigt at udvikle og tænke nyt. Det har været mit afsæt for at skabe UgeskemaRevolutionen. Det var her min passion for at skabe fremtidens undervisning blev skabt.
Jeg er optaget af, at ingen elever sidder i skolen og spilder deres tid. Det gælder uanset, hvor på den faglige skala de befinder sig.
