Få nøglen til dine elever, så du kan hjælpe dem med at indstille kompasset i den rigtige retning…
Gennem mine år som lærer er jeg stødt på elever, som har udfordringer i mange forskellige retninger. Nogle elever har svært ved at koncentrere sig, og andre kan have svært ved noget så elementært som at sidde på en stol. Det har du sikkert også oplevet.
Ind imellem er udfordringerne modsatrettede. Jeg kan stå med en elev, som har brug for at lære at blive mere grundig, samtidig med at jeg har en elev, der er så omhyggelig, at han har brug for at lære at give lidt slip på perfektionismen. Jeg kan stå med en elev, som har brug for at blive lukket ind i fællesskabet, samtidig med at jeg kan stå med nogle elever, som har brug for at lære at lukke ind.
Oven i de personlige og sociale udfordringer, så har hver af eleverne også forskellige faglige ambitioner, ligesom du selvfølgelig har ambitioner på dine elevers vegne.
Det forunderlige er, at når vi spørger eleverne, hvad de gerne vil lære – både fagligt, personligt og socialt, så ved de det faktisk godt. De ved godt, hvad de har brug for. De ved, hvad de ønsker. I virkeligheden er det oftest fuldstændig det samme, som det jeg ville have peget på. Forskellen er, at når vi spørger eleverne, så får de mulighed for at forfølge deres drøm, og det gør, at de får et helt andet ejerskab.
Men det er ikke nok at udstyre eleven med en hel håndfuld mål. De er også nødt til også at kende vejen, som fører frem mod målet, og den vej er forskellig fra elev til elev. Jeg kan ikke bare udstikke vejen, for så er det slet ikke sikkert, at den fører frem til det rigtige sted for den elev.
Som lærere er vi rigtig, rigtig gode til at give svar. Når du lærer at stille spørgsmål og bliver lige så god til at stille spørgsmål, så er det faktisk nøglen ind til dine elever. Det gør, at du kan hjælpe dine elever med at indstille kompasset og lave en handleplan sammen med hver enkelt elev.
Det giver topmotiverede elever.
Vil du også have nøglen til dine elever, så kan du få det på kurset Få elevernes mål aktive i hverdagen.