Decembers daglige knallert
I mine klasser har jeg skabt en tradition omkring. Hver dag i hele december måned trækker vi en ny knallert med en af elevernes julehistorier, som jeg læser højt for klassen, mens de spiser frokost. Jeg plejer at vælge den første knallert, og det barn, der har haft den med, trækker i knallerten sammen med mig. Næste dag er det hans tur til at vælge en knallert og trække med klassekammeraten, som har skrevet den historie. Det plejer at give anledning til meget latter – særligt, når et barn har fundet på at komme risengryn inden i knallerten.
På mellemtrinnet kan opgaven være at skrive ”Min jul som…” – en jeg-fortælling, hvor synsvinklen ligger hos for eksempel juleanden, gavebånd, en mandel, et julemærke og så videre. Elevernes fokus skal være på at beskrive, hvordan det føles, når en våd tunge slikker en op ad ryggen, og man efterfølgende får et ordentligt klask og sidder uhjælpeligt fast… altså her julemærket, der bliver sat på kuverten. Eller mandlen, der i første omgang oplever at gå fri, da de andre bliver hakket, men alligevel ender med at blive tygget i stykker, efter at være udråbt som den store vinder.
Skal de også skrive julehistorier i udskolingen? – Måske. I kan få juleevangeliet præsenteret fra mange forskellige vinkler, hvis opgaven er at omskrive det til en anden genre. Det kan være Marias dagbog, Josefs konfirmationstale til sin søn, et digt, rap, en kronik eller…
Som udskolingslærer er du jo ikke i klassen til frokost, så julehistorierne kan i stedet være en hyggelig start på dagen.
Den færdige historie rulles ind i et køkkenrullerør og skal pakkes smukt ind i gavepapir med bånd i enderne – som en knallert – og afleveres inden 1. december. Efterhånden, som eleverne afleverer deres knallerter, bliver de hængt op i klassens troldegren.
Jeg plejer at tælle, hvor mange skoledage der er i december og fordele knallerterne over hele måneden. Alt efter hvor mange elever du har i klassen, passer det med 1–2 julehistorier om dagen.
