Ny organisering af undervisningen giver – sammen med kompetenceudvikling af lærerne – mulighed for at skabe en skole med overskud til alle. Undervisningskonceptet sikrer faglighed, trivsel og inklusion samt implementering af folkeskolereformens mål.
En ny organisering af skoledagen gør det muligt for lærerne at løfte de udfordringer, skolen står over for i dag og i de kommende år. Den positive fortælling er, at lærerne gerne vil tage hånd om alle eleverne, så de lykkes i skolen. Udfordringen er, at lærerne oplever at mangle de nødvendige kompetencer.
Ugeskema nytænker organiseringen af undervisningen
UgeskemaRevolutionen er en særlig måde at organisere undervisningen på, som spiller fint sammen med øvrige faglige metoder. På en og samme tid er det både en undervisningsmetode og et planlægningsredskab for læreren.
Metoden markerer et brud med den traditionelle organisering af undervisningen i folkeskolen. Der er tale om skræddersyet undervisning, som er tilpasset hver enkelt elevs behov med afsæt i et Ugeskema, som viser de opgaver, eleverne skal lave i løbet af ugen – efter en kort lærerintroduktion. I hvilken rækkefølge og hvordan bestemmer eleverne selv.
Se TV2’s indslag fra 3. klasse: ’Skoleelever bestemmer selv deres skema’.
Arbejdet sker både individuelt og i grupper og med kammerathjælp før lærerhjælp. Lærerens rolle ændrer sig fra faglig formidler til læringsleder og coach for elevernes læring. Det giver selvstændige elever, der arbejder og bliver fagligt dygtige. Samtidig frigives lærerens tid til at tage hånd om de elever, der har behov for lidt ekstra – fagligt, personligt eller socialt.
Undervisningsmetoden giver mulighed for at differentiere og tage hensyn til alle elevers niveau, behov og læringsstile. Det skaber ro i klassen og tid til de elever, der har særlige behov. Selvom den faglige spredning er stor, kan det lade sig gøre at imødekomme både dem med faglige udfordringer og de dygtigste elever. Alle bliver udfordret på deres niveau. Det er undervisningsdifferentiering og inklusion i praksis.
Se TV2’s udsendelse fra 8. klasse, om hvordan Ugeskema gør en forskel for unges selvtillid, motivation og læring.
Når klassen arbejder med Ugeskema, vælger eleverne selv, i hvilken rækkefølge de løser opgaverne i løbet af ugen. De vælger også selv, hvor de arbejder, og hvem de arbejder sammen med. Det er altså ikke et spørgsmål, om de løser opgaverne – udelukkende et spørgsmål om i hvilken rækkefølge. At eleverne må vælge selv, giver dem en stor følelse af frihed, hvilket vi fra undersøgelser ved har en positiv effekt på deres motivation og lyst til at lære.
Få gratis e‑bog: Sådan leder du UgeskemaRevolutionen
Resultater ved brug af UgeskemaRevolutionen
I forbindelse med deltagelse i et EU-finansieret projekt har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de lærere, der har deltaget i vores kurser. De peger på følgende resultater og fordele:
- Bedre mulighed for at undervisningsdifferentiere
- Større ro i klassen og fordybelse til læring samt højere fagligt udbytte
- Bedre elevtrivsel og ‑inddragelse
- Succes med inklusion af elever med faglige og sociale udfordringer samt diagnoser
- Varieret skoledag og mere bevægelse
- Lærerforberedelsen bliver lettere og det personlige overskud øges.
Resultaterne taler direkte ind i både folkeskolereformens overordnede mål og folkeskolens aktuelle udfordringer og viser, at der med enkle greb kan skabes positive forandringer, indenfor de lovgivningsmæssige rammer vi har. Men det kræver et opgør med vanetænkning i forhold til den måde, vi organiserer undervisningen på.
Ny undersøgelse: Øget trivsel, bedre inklusion og højere fagligt udbytte hos eleverne
VIVE peger på nye organiseringsformer og kompetenceudvikling af lærerne
Ifølge VIVE (2022) er der behov for at se på nye organiseringer af undervisningen og kompetenceudvikling af lærerne, hvis inklusionen skal lykkes.
Der er ingen tvivl om, at der kommunalt er både faglig professionalisme, vilje og engagement i forhold til at udvikle folkeskolen – både politisk, administrativt og på skolerne. Men nutidens udfordringer kan ikke løses med gårsdagens svar. Det kræver nytænkning – også af folkeskolen og måden vi organiserer undervisningen på.
Alle børn og unge har ret til at være en del af fællesskabet. Det kan i mange tilfælde lykkes, hvis vi tilpasser folkeskolen til eleverne – i stedet for eleverne til skolen.
Allerede i 2017 fremhæver EVA-rapport UgeskemaRevolutionen:
”Metoden skaber ifølge skolerne mulighed for at arbejde med undervisningsdifferentiering, inklusion og klasseledelse.”
En ny organisering af undervisningen er således allerede udviklet – det kræver blot et kompetenceløft til lærerne.
