I udskolingen kan du med fordel arbejde med Ugeskemaet over en længere periode.
Opgaverne er mere komplekse i udskolingen end tidligere i skoleforløbet. Samtidig er der flere fag – og nogle af fagene er kun repræsenteret med få ugentlige timer.
Hvis jeg vælger, at køre Ugeskemaet over én uge som tidligere i skoleforløbet, kan det være svært at få plads til andet end træningsopgaver. Det er ærgerligt, synes jeg. Jeg vil anbefale, at du udvider Ugeskemaet til at gælde for to, tre eller fire uger. Det giver dig mulighed for også at bygge projekter og mere komplekse opgavetyper ind i Ugeskemaet.