Vi har forskellige grænser for, hvad vi mener med ro i undervisningen. For mig betyder ro, at der skal være HELT STILLE. Hvis du begynder at tale, mens nogle elever stadig små-snakker, signalerer du, at det er det, du mener med ro.
Jeg plejer at klappe for at få ro. I indkøringsfasen er det som regel nødvendigt at klappe flere gange. Her handler det om selv at bevare roen ;-). Når der er helt stille, plejer jeg at sige: ”Hvor er det dejligt, at der blev ro”; altså anerkende, at nu gør de det, jeg ønsker.
Elever vil gerne leve op til vores forventninger, så næste gang er vejen til ro i undervisningen meget kortere.