Et spørgsmål om tid

Klasseledelse Undervisningsdifferentiering

I går fik jeg en hen­ven­del­se fra en kvin­de, der for­tæl­ler, at hun har læst bogen med stor inter­es­se. Hun hav­de et spørgs­mål:

Tidsangivelse i folkeskolen ”Når en akti­vi­tet i Uge­ske­ma­et f.eks. er afsat til at tage tre timer, hvor­dan ved ele­ver­ne så, at tiden er brugt?”

Mit svar er, at nog­le ele­ver arbej­der hur­tigt, andre er mere grun­di­ge, så den angiv­ne tid er min vur­de­ring af, hvor lang tid det tager en gen­nem­snit­lig “stan­dard-elev” at løse opga­ven.
Tids­an­gi­vel­sen på Uge­ske­ma­et er ude­luk­ken­de ment som en vej­led­ning til ele­ver­ne. Det er fak­tisk ele­ver fra 2. klas­se, der selv spurg­te, om jeg ikke kun­ne skri­ve på, hvor lang tid jeg reg­ne­de med at opga­ver­ne vil­le tage. “Så kan vi bed­re sty­re vores tid”, sag­de de.

Ele­ver­ne sid­der ikke og hol­der øje med, hvor lang tid de præ­cis har brugt, men det er en ret­tes­nor for dem, så de ved, om det er en opga­ve, de skal bru­ge lang eller kort tid på. Nog­le ele­ver har det godt med først at kaste sig over den sto­re opga­ve, der tager lang tid. Andre arbej­der bedst med at få småop­ga­ver­ne kla­ret, så de har god tid til at for­dy­be sig
i den mere kræ­ven­de opga­ve.

Når der for eksem­pel kun er 20 minut­ter til­ba­ge at arbej­de i, bru­ger ele­ver­ne også tids­an­gi­vel­sen til at vur­de­re, hvad det bedst kan beta­le sig, at de går i gang med.

 

Vil du læse mere om klas­se­le­del­se?