Et spørgsmål om tid

Skrevet 18. april 2013

I går fik jeg en henvendelse fra en kvinde, der fortæller, at hun har læst bogen med stor interesse. Hun havde et spørgsmål:

Tidsangivelse i folkeskolen”Når en aktivitet i Ugeskemaet f.eks. er afsat til at tage tre timer, hvordan ved eleverne så, at tiden er brugt?”

Mit svar er, at nogle elever arbejder hurtigt, andre er mere grundige, så den angivne tid er min vurdering af, hvor lang tid det tager en gennemsnitlig “standard-elev” at løse opgaven.
Tidsangivelsen på Ugeskemaet er udelukkende ment som en vejledning til eleverne. Det er faktisk elever fra 2. klasse, der selv spurgte, om jeg ikke kunne skrive på, hvor lang tid jeg regnede med at opgaverne ville tage. “Så kan vi bedre styre vores tid”, sagde de.

Eleverne sidder ikke og holder øje med, hvor lang tid de præcis har brugt, men det er en rettesnor for dem, så de ved, om det er en opgave, de skal bruge lang eller kort tid på. Nogle elever har det godt med først at kaste sig over den store opgave, der tager lang tid. Andre arbejder bedst med at få småopgaverne klaret, så de har god tid til at fordybe sig
i den mere krævende opgave.

Når der for eksempel kun er 20 minutter tilbage at arbejde i, bruger eleverne også tidsangivelsen til at vurdere, hvad det bedst kan betale sig, at de går i gang med.

 

Vil du læse mere om klasseledelse?