Jeg vil gerne give dig mulighed for at se alle evalueringerne fra et kursus:
Det var spændende at høre om, fordi det blev formidlet på en god måde – og meget tro mod metoden. Der er styr på værdierne og tanken bag.
Man bliver klogere på det, selvom man har prøvet at arbejde med det.
→ Nu ved jeg, hvad jeg skal hjem og ændre!
Fedt at prøve at arbejde med Ugeskema selv.
Tak for en inspirerende dag
Kursusdeltager
***
Det har været givtigt at kunne spørge om lidt forskelligt fra hverdagen, som er dukket op undervejs hjemme på skolen, efter at jeg har kastet mig ud i dette nye koncept.
Det har også været godt at prøve, hvad eleverne bliver ”udsat for”, og pludselig opleve at lave nøjagtig samme fejl som eleverne – fx at glemme at spørge en ”makker”.
Jeg blev desuden klar over, at enkelte af mine elever bør have ”må”opgaver – eller grå felter, for også at opleve succesen ved at nå alle opgaver, samt at jeg nok har en dreng, som ikke skal ”stå i kø”, men må have lov til at spørge ”altid”.
Vigtigheden af og de overvejelser det kræver at undervisningsdifferentiere, blev også tydelige i øvelse 1, hvor vi skulle ”niveaudele”/differentiere.
Alt i alt nogle interessante og givtige øvelser dagen igennem.
Tekla Bjerre
***
Jeg har arbejdet med Ugeskema i en periode med min 2. klasse. Det har været en spændende og læregig indkøringsfase. Eleverne er motiverede og glade. Jeg har haft elever, der før havde svært ved at gå i gang med en opgave og holde fokus – det har været overraskende at se disse elever klø på og stolte gå op og sætte et kryds. I dag er jeg blevet mere rustet til at arbejde videre med især at differentiere opgaverne med farver, lave individuelle kasser til udvalgte elever. Jeg har fået lov at tage klassens matematiklærer og pædagog med og vi vil fremadrettet samarbejde omkring Ugeskema, så eleverne får endnu mere glæde af det. Jeg er blevet klogere på, hvordan vi kan tackle elever med særlige udfordringer i forhold til Ugeskema/generel adfærd i klassen. Jeg tænker især på en elev, der vil kunne have glæde af sit eget kontor samt støtte/hjælp til sine frikvarterer, hvor han har brug for mere ro.
Jeg sidder her efter kurset tilbage med motivation for at arbejde videre og en nysgerrighed på, hvad det kan føre med sig. Samtidig har jeg stadig lidt svært ved at danne helt overblik – nok særligt i forhold til de individuelle, personlige og sociale mål – som jeg gerne vil få sat mere i spil.
På vores skole er rammerne en stor udfordring – vi har ingen grupperum – fælles arbejdsarealer – derfor Karinas forslag til indretning af klassen ligeledes anledning til refleksion.
Marie Louise Andersen
***
- Målet med kurset var for mig at få nogle redskaber og ideer til at bruge UgeskemaRevolutionen endnu mere i min 1. klasse.
- Jeg har også været meget nysgerrig på, hvordan ”inklusionselever” kan arbejde og trives i UgeskemaRevolutionen.
- Jeg finder, at jeg kan tage rigtig meget med hjem og hæfte på det, jeg i forvejen gør.
- I forhold til ”inklusionselever” har jeg fået mange gode ideer med mig hjem og en fornyet tro på, at jeg kan få det til at fungere i klassen.
- Det har været en rigtig god dag, hvor jeg er blevet beriget, men hvor der også er masser af nye spørgsmål, der trænger sig på……… Men det er jo kun godt!!!
Karen Schmidt
***
- God introduktion med relevante eksempler.
- Virker overkommeligt at gå i gang med i sin egen undervisning.
- Differentiering virker som en helt naturlig ting i UgeskemaRevolutionen.
Jette Uldall Juhl
***
- Spændende og inspirerende kursus
- Får lyst til at komme i gang med det samme
- Vil gerne indføre det på hele skolen
- Giver mening og virker overkommeligt
Rikke Bøg
***
Jeg havde inden deltagelse i kurset læst bogen. Der var derfor ikke så mange nye pointer. Det var dog rart at få mulighed for at starte arbejdet med differentiering med min kollega.
Der har helt bestemt været nogle øjenåbnere i forhold til, hvordan man kommer til at tale om børnenes faglighed, men også at Ugeskema kræver mod og tillid fra underviserens side.
Tak for en god eftermiddag.
Ida Kitter
***
Jeg oplevede den første time en smule lang, da jeg har læst din bog. Mener dog, at det var en vigtig introduktion til arbejdet med UgeskemaRevolutionen.
Det er en givtig oplevelse at arbejde ”hands on” med Ugeskemaarbejdet, det giver en refleksion over egne elever og eget arbejde med undervisningens form og indhold. Jeg føler mig inspireret til at gå i gang med at bruge, i første omgang 75% af mine dansktimer på Ugeskema.
Dorthe Berlin
***
Jeg havde kendskab til UgeskemaRevolutionen fra kollegaer, som arbejder med det og som forældre til en søn, hvis lærer bruger det.
Jeg var nysgerrig på, hvordan jeg kunne benytte Ugeskemaet i min undervisning. Jeg har fundet det interessant, at man kan sætte alle fagene på, da både mine kollegaer og min søns lærer bruger separate skemaer.
Jeg har fået en brugbar viden om, hvordan jeg kan hjælpe et barn med ADHD (ADD) med at holde hjerneaktiviteten på et jævnt niveau, for at de bedre kan få et godt læringsudbytte.
Kursusdeltager
***
Kurset i dag har øget min forståelse for især inklusionsdelen og mulighederne for dette i dagligdagen. Jeg har i et stykke tid arbejdet med Ugeskema i min 3. klasse og mest haft fokus på differentieringsdelen.
For nyligt prøvede jeg at lave traditionel undervisning i min 3. klasse, fordi jeg ville have børnene til at huske forskellen og derefter formulere sig evaluerende om deres erfaringer med begge former. Listen med positive ting omkring Ugeskemaet blev lang med vægten lagt på det selvstændige valg og friheden til selv at vurdere, om de ville arbejde alene eller sammen. Ydermere kunne de bidrage med gode ideer til Ugeskemaet, som de kunne tænke sig. Nogle ville gerne have indført et stilleområde, andre en ”pausehistorie” – en historie de kunne digte på, når hjerne havde brug for en pause fra opgaverne.
Det virker, når børnene har så meget ejerskab, at deres egne forslag motiverer dem yderligere i det daglige arbejde.
Jette Lykke
***
Jeg er blevet meget klogere på måden at undervise og planlægge. Det er meget inspirerende, og jeg vil helt sikkert bruge det til næste år, når jeg starter med 1. klasse.
Jeg er spændt, men glæder mig til at prøve det!!
Line Nilsson
***
- God og indholdsrig kursusdag
- Godt med praksiseksempler
- Overskueligt materiale
- Kunne ønske tid til at arbejde med eget Ugeskema (ikke kun som gråt felt J)
Lene Mumm Lanther
***
- Mange gode praksiseksempler
- God inspiration til den daglige undervisning
- God tid til ”hands on” med mulighed for vejledning
- Kunne godt have haft glæde af tid til arbejde med eget Ugeskema
- Vidensdeling – kunne have været givtigt indenfor det ”trin” man er på / hvad har man gode erfaringer med?
Kamilla Skifter
***
Det har været et inspirerende kursus. Jeg er blevet opmærksom på, hvad der kan skabe ro i klassen
Jeg vil helt sikkert bruge ”klodserne” mere præcist og forklare eleverne vigtigheden i at lytte første gang.
Jeg vil bruge Ugeskemaet til lette opgaver for at introducere dem til metoden.
Kursusdeltager
***
Det har været et godt og lærerigt kursus. Mit kendskab til Ugeskema var minimalt, inden jeg kom – havde hørt lidt fra kollegaer og skimmet bogen.
Jeg har fået mange gode ideer med herfra og vil prøve at få det implementeret i min hverdag i min 1. klasse. Tror dog kun det vil blive for faget dansk, da jeg ikke ved, om mine kollegaer er med på idéen, men jeg vil selvfølgelig forsøge at introducere dem for det.
Supergod idé med kassen til de fagligt svage eller fagligt stærke elever, så de får materiale målrettet til dem. 🙂
Mette Mortensen
***
Det har været en spændende og idérig eftermiddag (kursus), hvor man har fået inspiration til at komme i gang med at lave Ugeskema i sin klasse.
Udfordringen kan være med de børn, som har det svært eller f.eks. har ADHD, at få dem placeret ind i Ugeskemaet, men der synes jeg, man har fået nogle gode ideer i dag til at få dem med.
Majbrit Hansen
***
Spændende og inspirerende kursus.
Glæder mig til at prøve UgeskemaRevolutionen af i min 1. klasse.
Jeg har fået mange ideer, og mine tanker omkring det praktiske er sat i gang.
Kursusdeltager
***
Det har været spændende og lærerigt.
Det har givet mig et overblik til at gå i gang med at bruge Ugeskemaet, ideer til indretning af klasselokalet, en mulig struktur til undervisningsdifferentiering, at eleverne tager medansvar for deres egen læring.
En mulig inklusion.
Kursusdeltager
***
Idéer til differentiering af Ugeskemaet.
Jeg har prøvet at bruge Ugeskema i min undervisning allerede, men jeg har fået mange flere brikker til at falde på plads i forhold til de udfordringer, jeg har mødt i hverdagen. Jeg har fået idéer til den praktiske organisering.
Trine Buhl Cramer
***
Med til at skabe et overblik over materialer/opgaver. Stort ansvar og aktivitet blandt eleverne.
Udfordringen må være at tænke det i alle fagene
Meget overskueligt for både lærere og elever. Større mulighed for at arbejde i mindre grupper med læreren.
Kan godt frygte, at det for nogle elever kan være meget at skulle overskue en hel uge af gangen, her må man måske som lærer guide på vej ved enkelte elever (fx hvornår på dagen arbejder du med hvad, hvilke opgaver først osv.)
Kursusdeltager
***
- Interessant at høre og se nye muligheder, både fortalt og via opgaver.
- Har med kollega tænkt på konkrete muligheder i forhold til kommende skoleår med en lille klasse, funktionsklasse med ADHD og lignende. Meget konkret og brugbart i denne sammenhæng.
- Meget tiltalende.
- Fine mapper, dem kunne vi godt bruge i hverdagen.
Kursusdeltager
***
Efter mange år som lærer glæder jeg mig til at afprøve UgeskemaRevlutionen i min kommende 1. klasse. Jeg glæder mig til forhåbentligt at få frigjort egne ressourcer til at hjælpe de svage elever/de elever, der har behovet, fordi de stærke og hurtige er i gang og ikke behøver mig. Jeg ville ønske, jeg før havde hørt om Ugeskema, fordi jeg har en dreng i min 5. klasse med en hjerneskade, som vi desværre ikke har formået at inkludere godt nok, hverken fagligt eller socialt. Han er nu henvist til specialskole.
Jeg er optaget af Ikke Voldelig Kommunikation og har fået nogle kurser heri, så det er rart at møde et praksisrettet organiseringsværktøj, hvis værdigrundlag er forankret i IVK (girafsprog).
Lone Kirstin Sinkjær
***
Spændende kursus
Godt at prøve det af i praksis og få diskuteret dilemmaer med kolleger.
Mit mål var at få et bedre indblik i UgeskemaRevolutionen, det fik jeg. Glæder mig til at sætte det i gang i min 1. klasse.
Pernille Madsen
***
Det lyder som om alt det, der er svært som underviser, kommer til at virke. Jeg savner at høre lidt om det, der ikke virker, for at blive bekræftet i at alt ikke er ”rosenrødt”.
Men jeg er betaget af tankegangen og glæder mig til at få det implementeret i min undervisning.
Jeg synes, det samler en bred vifte af gode teoretikere, Illeris, Vygotsky, Hattie osv. og jeg håber, man bliver mere bevidst om sin egen undervisning. Savner differentiering i mit daglige arbejde.
Kursusdeltager
***
Dette kursus har åbnet min forståelse for, hvordan man kan inkludere fagligt svage samt socialt udfordrede elever bedre i undervisningen. Jeg har i min 2. klasse arbejdet med Ugeskema i godt et halvt års tid. Dette med stor succes. Jeg har dog i dag fået flere gode idéer, som jeg skal hjem og sætte i værk. Nogle af de ting, som jeg vil tage med mig i mit Ugeskema, er bl.a. farvedifferentieringen, som jeg ellers ikke har benyttet.
Jeg vil også blive bedre til at være mere konsekvent omkring det at spørge om kammerathjælp før lærerhjælp. Desuden har jeg endnu ikke brugt klodser til markering af ”brug for hjælp” – det vil jeg også i gang med.
En ting jeg har tænkt på, er at lave en tavle med arbejdsstationer – for at danne overblik over hvor eleverne befinder sig, skal de sætte deres skilt, hvor de befinder sig, hvis de forlader klassen.
Tak for et godt kursus J
Maria Axelsen
***
Jeg har arbejdet med ”Ugeskema” i min 1. klasse i 6 uger, så det er ikke helt nyt for mig, men der er ting, jeg vil gå hjem og arbejde videre med.
Jeg skal huske at være nysgerrig/opmærksom på, hvis jeg har en elev, der sidder alene, så eleven ikke bliver ekskluderet fra fællesskabet.
”Jeg skal være mere konsekvent i forhold til kammerathjælp.”
Jeg kunne godt tænke mig at lave handleplaner med børnene. Jeg ved desværre ikke så meget om emnet, men det skal jeg helt sikkert have kigget på.
Jeg synes, det er svært at skabe et rum, hvor der hviskes, men jeg tror, jeg skal starte med mig selv.
Jeg skal til at arbejde med grå og sorte felter, det har jeg ikke gjort i. Jeg har elever, der ikke når alle hvide felter, så jeg skal have flere grå og sorte felter. Jeg vil bruge din belønningsmetode til de drenge, der har svært ved at komme i gang. De individuelle kasser med materialer vil jeg helt sikkert også bruge.
Jeg har i mit Ugeskema en kolonne med overskriften ”legevenner”. Børnene skal i det lille frikvarter 10.10–10.20 lege med deres legeven. De har den samme legeven i en uge. Ugen efter får de en ny legeven. De er i Ugeskemaet markeret i farver f.eks. hvis Emma og Mads er legevenner, har de den samme farve. De leger to sammen.
Anne Bech Christensen
Du har mulighed for se flere evalueringer:
Læs mere om kurserne
Ønsker du et kursus på skolen/kommunen
Tilmelding til åbne kurser