Jeg plejer at have en stor krukke, hvor jeg lægger sedler i. På hver seddel står en opgave, der skal udføres, fx tør reolen af, vask skufferne, bær den defekte hylde ud i containeren, tør paneler, vask stole osv. Jeg skriver også, hvor mange elever, der er brug for til at udføre opgaven.
Selvom jeg har tyvstartet med at lave sedler, får jeg travlt undervejs og må ind imellem skrive en seddel, hvor der står ”løb en tur” – bare for at holde dem i gang. Eleverne synes, at det er sjovt at trække sedler og er spændte på opgaven. Så snart en opgave er udført, kommer de ivrige for at trække en ny arbejdsopgave.